Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse fordi du gerne vil videreuddanne dig indenfor det teknisk/natur-videnskabelige område. Én af dine muligheder efter folkeskolen er i så fald teknisk gymnasium (htx).
Har du lyst til et liv med naturvidenskab, teknologi og teknik, vil du rustes til en verden med nye behov indenfor bioteknologi og computerteknologi, så er en htx-uddannelse noget for dig.
Du får en omfattende viden om naturvidenskab, teknologi og teknik, så du er klar til de udfordringer, du møder på en videregående uddannelse – i Danmark eller i udlandet.
Vi gør dig klar til en videregående uddannelse som f.eks. ingeniør, læge, tandlæge, fysioterapeut, lærer med mulighed for en dansk eller international karriere.
11-05-2012 Teknisk Gymnasium Selandia indgår naturvidenskabelig alliance med DTU Danmarks bedste eksamensgennemsnit for tekniske studentereksaminer tre år i træk gør Teknisk Gymnasium på Selandia til en oplagt leverandør af fremtidens ingeniører og naturvidenskabsmænd. Derfor indgår Danmarks Tekniske Universitet DTU og Teknisk Gymnasium på Selandia nu et tæt samarbejde om naturvidenskab.