» Om selandia » Pædagogisk vision
 
 
 

Selandias pædagogiske vision er - sammen med de 5 kerneværdier - den overordnede ramme for den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. 

Pædagogisk vision
Selandia har som mål at give skolens elever, studerende og kursister optimale muligheder for at opnå kompetencer til at kunne virke og udvikle sig i et samfund og i et erhvervsliv under konstant forandring. På Selandia vil ledelse, lærere og øvrige medarbejdere arbejde for

  • at elever, studerende og kursister med baggrund i deres behov og forudsætninger anspores til at yde deres bedste og støttes i deres udvikling, sådan at de kan opleve personlig succes
     
  • at den enkelte elev, studerende og kursist gennem sit uddannelsesforløb udvikler sine erhvervsfaglige, personlige, studierettede og demokratiske kompetencer
     
  • at elever, studerende og kursister sættes i stand til at
    * deltage i forandringsprocesser
    * fungere i forskellige sociale sammenhænge
    * håndtere nye og uforudsete situationer
    * tænke og handle i internationale sammenhænge
     
  • at sætte fokus på den opnåede læring frem for den gennemførte undervisning 
     
  • at tilgodese elevers, studerendes og kursisters forskellighed med hensyn til interesser, motivation og muligheder - herunder personlighed, læringsstil og ambition - gennem tilrettelæggelse af et differentieret uddannelsestilbud
     
  • at sætte fokus på elevers, studerendes og kursisters informationsteknologiske kompetencer, således at de bliver i stand til at medvirke som kvalificerede medarbejdere i erhvervslivet og som borgere i et globalt videnssamfund
     
  • at sætte fokus på etableringen af et udviklende og sikkert undervisningsmiljø.

En elev, studerende eller kursist på Selandia kan således forvente

  • at der samarbejdes med lærerne om tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen
     
  • at uddannelsen opleves som en helhed, hvor der er en klar sammenhæng imellem de enkelte læringssituationer
     
  • løbende vurdering af egne præstationer og evaluering af undervisningen med henblik på at styrke samarbejdet med lærerne om uddannelsens gennemførelse
     
  • at modtage en kvalificeret studievejledning, både med henblik på jobsøgning, erhvervsvalg/praktikplads, videre uddannelse samt personlig vejledning og rådgivning
     
  • at anvendelsen af avanceret informations- og kommunikationsteknologi er en integreret del af alle fag i uddannelsesforløbet
     
  • tilbud om deltagelse i internationale aktiviteter såsom udveksling, studieture og praktikplads i udlandet
     
  • en løbende dialog om udviklingen af et godt undervisningsmiljø.

 


 

Grønne fodspor Mest læste