Er opbygget som et fleksibelt efteruddannelsesforløb for personer i beskæftigelse. Erhvervsakademiet ved Selandia-ceu har i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen(SIK) udviklet en ny Gas-, Vand- og Sanitetsmesteruddannelse med delvis brugerbetaling dvs. under reglementet om åben uddannelse. Uddannelsesforløbet til GVS-mester er udviklet til at tilgodese de mange, som ikke kan undværes fra firmaerne i to år for at uddanne sig på installatøruddannelsen.
Erhvervsakademiet ved Selandia-CEU kan nu tilbyde erhvervslivet en ny uddannelse GVS mester uddannelsen som forløber over to år med 2 dages undervisning om ugen.
Deltagerne skal have en erhvervsfagligbaggrund indenfor VVS faget eller smede faget. Endvidere skal deltagerne have en relevant erfaringsmæssig baggrund på mindst 5 år efter bestået svendeprøve. Uddannelsen som GVS mester giver autorisation indenfor gas vand og sanitets området.
Uddannelsen
Efter den fulde uddannelse til GVS-mester er du kvalificeret til selvstændigt at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for gas og VVS. Du kan integrere viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske, miljømæssige, kvalitetsstyrings- og metodiske forhold i forbindelse med projektering, dimensionering, installation og drift af systemer inden for gas og VVS. Du kan anvende tidssvarende teknologier og metoder, og har metoder til at tilegne dig ny viden i relation til området. Endelig bliver du i stand til at indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre, herunder myndigheder.
Fleksible moduler
Hvis du ikke har behov for hele uddannelsen til GVS-mester eller kun vil opkvalificeres på nogle delområder, kan du vælge at følge nogle enkelte moduler. De kan gennemføres, uden du behøver at gå op til den kompetencegivende prøve for opnåelse af autorisation som GVS-mester.
Hele uddannelsen svarer til et år på fuld tid, men er designet til at blive gennemført som deltidsuddannelse på to år, så det samtidigt netop er muligt at varetage en meget stor del af nuværende beskæftigelse.
Uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet baseres på en lang byggefaglig og teoretisk uddannelsestradition i Slagelse. Underviserne, som alle har praktisk og faglig baggrund og teoretisk er på ingeniørniveau.
Praktiske oplysninger om Gas-, Vand og Sanitetsmesteruddannelsen
Afløbsanlæg
Målet er, at den studerende kan projektere og dimensionere almene
sanitetstekniske forsyningsanlæg.
Vandanlæg
Målet er, at den studerende kan projektere og dimensionere vandtekniske installationer og anlæg samt kan vurdere komponenters funktion, placering og montering under hensyn til gældende regler og normer.
Varmeanlæg
Målet er, at den studerende kan projektere og dimensionere varmeanlæg samt varmefordelende og varmeproducerende anlæg ud fra et beregnet energibehov under hensyn til gældende regler og normer.
Teknisk dokumentation
Målet er, at den studerende kan udarbejde tidssvarende dokumentation for projekter, tekniske systemer og anlæg under hensyn til gældende regler og normer. Endvidere er målet, at den studerende kan strukturere og organiserer viden og data således der sikres korrekt teknisk dokumentation.
Informationsteknik
Målet er, at den studerende kan anvende relevant og tidssvarende IT software og beregningssoftware. Endvidere er målet, at den studerende kan benytte software til at beregne og dimensionerer installationer.
Gasteknik
Målet er, at den studerende kan projektere og dimensionere gastekniske anlæg og installationer og kan vurdere sikkerhedstekniske komponenters funktion, placering og montering.
Gasanlæg Praktik - Gasfejlfinding
Målet er, at den studerende selvstændigt og forsvarligt kan påvise og udbedre fejl på gasinstallationer, gasforbrugende apparater og andre til installationen hørende komponenter. Selvstændigt kan afprøve sikkerhedsfunktioner og indregulere gasforbrugende apparater til korrekt belastning og forbrænding efter gasreglement og bygningsreglement.
Økonomi og virksomhedsdrift
Målet er, at den studerende kan etablere, overtage og opbygge en virksomhed samt planlægge, styre og organiserer den daglige drift. Udarbejde et regnskab, opstille budgetter samt vurdere investeringsbehov og økonomi. Styre og administrere en virksomheds og en entreprises økonomi. Anvende relevante analyseværktøjer vedrørende økonomi, drift og ledelse samt udarbejde en forretningsplan.
Projekt- og entrepriseledelse
Målet er, at den studerende kan opbygge en projektorganisation, håndtere samarbejdsprocesser samt etablere og formidle tværfagligt samarbejde. Anvende relevante værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse samt dokumentation af projekter. Udarbejde udbuds- og tilbudsmaterialer. Beregne pris og afgive tilbud samt planlægge, organiserer og styre daglige arbejdsopgaver og større entrepriser.
Kvalitet, sikkerhed og miljø
Målet er, at den studerende kan analyserer og vurdere arbejdsmiljø og miljøforhold samt kvalitetsbehov. I overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og branchekrav udvikle, opbygge, implementere, vedligeholde og anvende relevante styresystemer til sikring af kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø. Håndtere et autorisationsmæssigt ansvar og både kvalitetssikre og udarbejde vedligeholdelsesplan for installation, projekt og entreprise.
Specialedel og projekter
I dette modul vælger den studerende speciale samt gennemfører et eksamens projekt.
Undervisningen
Undervisningsformen baseres på projektorienteret undervisning, hvor de studerende arbejder i grupper. Førend den studerende kan gå i gang med den projektorienterende del af forløbet, undervises der i de relevante moduler op til projektet. Den studerende får herved en værktøjskasse, så man er rustet til at løse projektopgaven. Undervisningsformen i modulerne veksler mellem foredrag af interne og eksterne undervisere og opgaveløsning.
Undervisningen understøttes med særlige IT-undervisningsprogrammer. Projektopgaverne udføres i grupper med to til tre personer, som får tilknyttet en vejleder i hele projektopgaveforløbet.
Adgangskrav
For at blive optaget på uddannelsen kræves relevant erhvervsuddannelse inden for smede og VVS området og en arbejdserfaring på minimum fem år efter vel overstået lærlingetid.
For at deltage i de enkelte moduler uden aflæggelse af kompetencegivende prøve forudsættes en vis brancheindsigt, som skal dokumenteres overfor Erhvervsakademiet.
Få mere at vide
Uddannelsen starter i uge 35 2010.
Studievejleder Jørgen Kleis svarer gerne på spørgsmål vedrørende Gas-, Vand- og Sanitetsmesteruddannelsen.
Han kan kontaktes ved at ringe til Selandia-ceu på 26700357 eller på e-mail: jokl@selandia-ceu.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Nedenfor kan du se en samlet oversigt over de forskellige moduler.
| FAG |
Lektioner |
ECTS |
| Afløbsanlæg: |
64 |
4 |
| Vandanlæg: |
64 |
4 |
| Varmeanlæg: |
124 |
8 |
| Teknisk dokumentation: |
48 |
3 |
| Informationsteknik: |
48 |
3 |
| Gasteknik: |
64 |
4 |
| Gasanlæg praktik: |
120 |
7 |
| Økonomi og virksomhedsdrift: |
64 |
4 |
| Projekt- og entrepriseledelse: |
64 |
4 |
| Kvalitet, sikkerhed og miljø: |
48 |
3 |
| Speciale/Projekt: |
248 |
16 |
| I ALT |
708 |
60 |
Yderligere information
Studiesekretær
Carina Lyons
Tlf. 5856 7528
E-mail: caly@selandia-ceu.dk |