Jordbrugsteknologer kan være specialiserede inden for forskellige områder. Fælles for alle jordbrugsteknologer er, at de kan blive ansat i leder- og mellemlederstillinger inden for deres specialeområde.
Der arbejdes ofte projektorienteret, rapporter og projekter udarbejdes, og der øves i formidling, blandt andet ved fremlæggelse af rapporter og opgaver.
Gennem dit opgavevalg kan du præge studiet i forhold til dine faglige interesser. Kontakten til erhvervet er stor. Der indgår en del ekskursioner. Foredragsholdere fra forskellige virksomheder inviteres ofte ind i undervisningen. Du kommer desuden i praktik som jordbrugsteknolog i ca. 10 uger
Uddannelsen giver adgang til en række videreuddannelsesmuligheder.
Adgangskrav
Du kan blive optaget på uddannelsen, hvis du har en erhvervsfaglig uddannelse inden for jordbrug. Du kan også komme ind med en anden relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse med minimum matematik og kemi eller naturfag på C-niveau.
Du er velkommen til at kontakte studievejlederen, hvis du har spørgsmål efter at have kigget her på siderne eller måske ønsker at se vores faciliteter og møde andre studerende.
Ofte stillede spørgsmål: Klik her
Brochurer (PDF): Husdyr - Planter - Landskab & Anlæg - Miljø & Natur
|