» Uddannelser » Erhvervsskolen
Erhvervsskolen
 

En erhvervsuddannelse er det, du sikkert også kender som at "komme i lære" eller som en "faglig uddannelse". Du går skiftevis i skole og er i praktik ude i en virksomhed. Og du får løn under praktikopholdene.

Studiemiljø
Som et af Danmarks største erhvervsskolecentre kan Selandia tilbyde dig et spændende studiemiljø, hvor elever mødes på tværs af mange forskellige uddannelser. Vi prioriterer åbenhed, respekt og engagement og lægger vægt på at skabe et miljø under udvikling og ansvarlighed.

Selandia giver rum til forskellighed. Her kan elever mødes på tværs af uddannelser i kantiner, computerlokaler og på øvrige fællesarealer. Vi har fokus på, at der skal være plads til alle og prioriterer en god stemning.

Selandia har erhvervsuddannelser inden for områderne:
Jordbrug, hotel, restaurant, håndværk, lager og industri:

Handelsskolen:

Grundforløb
Du starter på grundforløbet. På grundforløbet kan du vælge mellem forskellige grundforløbspakker.

Grundforløbspakkerne er forskellige tilbud til dig, så du kan vælge den vej gennem grundforløbet, som passer bedst til dine forudsætninger,  dine mål og måder at lære på.

Alle grundforløbspakkerne giver adgang til de videre hovedforløb i den uddannelse, du vælger.
Du kan under de enkelte indgange i menuen til højre læse mere.

Hovedforløb
Efter grundforløbet starter du hovedforløbet. I menuen til højre kan du under de enkelte indgange læse mere.

 

31-01-2012
Tre svendeprøvehold fik i fredags deres uddannelsesbevis

Et hold buschauffører på 13, et hold godschauffører på 11 og et hold lager- og logistikoperatører på 10 fik i fredags overrakt deres uddannelsesbevis fra Selandia, som resultat af en vellykket afsluttet svendeprøve. Over 100 familiemedlemmer, bekendte, mestre og undervisere var mødt op for at ønske de 34 færdige svende tillykke og råbe hurra.
31-01-2012
Flotte resultater fra DM i Skills

Fire elever fra Selandia deltog i sidste uge i DM i Skills – danmarksmesterskaberne for erhvervsskoleelever. Der blev kæmpet med en ånd, der gav tilskuerne gåsehud for at vinde guldmedaljen, og selvom ingen af Selandias elever vandt, fortjener de en stor hånd.
25-01-2012
Selandia sender i aften fire elever til DM i Skills

Danmarksmesterskaberne for erhvervsskoleelever begynder i morgen. I år er Selandia repræsenteret med hele fire elever, Anne Jensen, maler, Claus Andersen, murer, Nicolai Jæger Zachariassen, elektriker og Benjamin Frederiksen, mekaniker.
25-01-2012
Flere hundrede gæster kom til åbent hus på Selandia

Selandia holdt i sidste uge åbent hus for alle interesserede. Deltagerantallet var tæt på det samme, som det har været de forrige år – omkring 300-400 mennesker samlet set.