» Uddannelser » Fagskolerne » Et sted at bo/Skolehjemmet » Skolehjemmet
 
 
 

Skolehjemmet er for dig, som kommer langvejs fra for at tage en erhvervsuddannelse. Vi tilbyder dig kost og logi.

Måske vil du gerne prøve at stå på egne ben - i trygge rammer, hvor hjælpen altid er nær?  Måske har du gået på efterskole?

Ansøgning om plads på skolehjemmet - klik her!
Folder om skolehjemmet - klik her 

Du får maden serveret til hverdag. Hvis du er på Skolehjemmet i weekenden, er der fine køkkenfaciliteter, hvor du selv kan lave mad.

Der er mange fritidsmuligheder. Boldbaner ligger lige uden for døren, og inden døre er der bordtennisrum, fitnessrum, musikværksted, auto- og cykelværksted, træværksted og edb-rum.

Gratis kost og logi
Det er gratis at bo på Skolehjemmet for unge under 18 år, der har mere end fem kvarters rejsetid mellem hjem og den nærmeste skole, der udbyder den ønskede uddannelse. Uanset hvor du bor i landet, kan du bo gratis på Selandia, når blot den nærmeste skole med godkendelse til den ønskede uddannelse ligger længere end 5 kvarters rejsetid væk fra dit hjem. Du får betalt transporten til og fra skolen i weekenden. For unge over 18 år koster opholdet et beløb per uge, som svarer til mer-udbetalingen fra SU som udeboende (i 2012 er prisen 480,- kr.).

Trygge rammer
Et grundforløb som kostelev er et år hjemmefra i trygge rammer, hvor hjælpen altid er nær.
Kost og logi er der sørget for, og der er rig mulighed for udfoldelse i fritiden i fællesskab med andre unge. Kostafdelingen har musikværksted, fitnessrum, boldbaner og meget mere.

På Skolehjemmet bliver maden serveret på hverdage, og der er personale hele døgnet. I weekenden har personalet tilkaldevagt, og der er fine køkkenfaciliteter, hvor de unge selv kan lave mad.

Hurtigere i gang med uddannelse
Selandia har taget initiativ til den nye uddannelsesform som en konsekvens af Undervisningsministerens udtalte ønske om at få flere unge hurtigere i gang med en uddannelse.

Læsevanskeligheder?
Selandia har særlige tilbud til elever med læsevanskeligheder. Dels er der specialuddannede læsevejledere, og der kan også ydes teknisk bistand i form af såkaldte ”it-rygsække” med en bærbar pc, en scanner, oplæsnings-software og software til skrive-assistance. Lærebøgerne udleveres endvidere på CD-ROM.

Uddannelser (grundforløbspakker)
Der er mange uddannelser at vælge imellem. Der er tilrettelagt særlige pakker inden for Dyr, Planter og Natur og Mad til Mennesker. Du kan f.eks. vælge mellem landmand, jordbrugsmaskinfører, dyrepasser, anlægsgartner, kok, tjener, bager, slagter.

Der er tilrettelagt særlige grundsforløbspakker til Dyr, Planter og Natur og til Mad til Mennesker.

Grundforløbspakker:
• Landbrugsskolen
Gartnerskolen
• Kokke- og Tjenerskolen (Kok, tjener m.m.)

Vil du vide mere?
Kontakt skolehjemsleder  Per Christensen på telefon: 5856 7225 eller mobil: 2844 2225. Alternativt kan du kontakte Skolehjemmets kontor på telefon 5856 7226.