» Uddannelser » Fagskolerne » Kokke- og Tjenerskolen » Ny mesterlære
 
 
 

Ny mesterlære


Ny mesterlære giver mulighed for en mere praktisk indgang til erhvervsuddannelserne

I stedet for at begynde på det ordinære grundforløb arbejder eleven det første år ude på praktikpladsen. Eleven skal i løbet af det første år opnå de kompetencer, der er nødvendige for at kunne starte på hovedforløbet på den valgte uddannelse.

Mesterlæreforløbet
Mesterlæreforløbet tilrettelægges i tæt samarbejde mellem praktikpladsen og skolen. Der udarbejdes en personlig uddannelsesplan for eleven, hvor det fremgår, hvilken del af oplæringen der foregår i virksomheden, og hvilke dele der foregår på skolen. Eleven er under hele forløbet tilknyttet en kontaktlærer på skolen. Undervejs i forløbet vil der være et antal skoledage tilrettelagt efter elevens og praktikpladsens behov samt evalueringssamtaler mellem elev, kontaktlærer og den oplæringsansvarlige i virksomheden.

Mesterlæreforløbet afsluttes med en kompetencevurdering samt projektopgave, hvor det afprøves, om eleven har opnået de nødvendige forudsætninger for at kunne fortsætte i hovedforløbet.

Eleven kan vælge at fremlægge opgaven på praktikpladsen.

Procedure for ny mesterlære
Selandia har udarbejdet en procedure for ny mesterlære.
Procedure for ny mesterlære (.pdf 73 KB)

Afkrydsningsskema
Selandia har også udarbejdet et afkrydsningsskema til hjælp til udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Afkrydsningsskema - gastronom/tjener (.pdf 63 KB)

Links
Bruger din virksomhed Elevplan?
Gå til Elevplan
Virksomhedens Elevplan - Quickguide
Gode råd fra Håndværksrådet

Studievejledning
Er du interesseret i at starte en uddannelse på Selandia, skal du kontakte studievejledningen.