Virksomheden skal betale løn til eleven i hele uddannelsesperioden, både når eleven er i praktik og under skoleperioder. Virksomheden skal mindst betale den løn, der er fastsat ved overenskomst på området.
Se lønsatser på:
• Anlægsgartneruddannelsen: Klik her
• Landbrugsuddannelsen: Klik her
• Metalindustriensuddannelser: klik her
• Gastronomuddannelser: Klik her
• Tjeneruddannelsen: Klik her
• Træfagenes byggeuddannelse: Klik her
• Bygningsmaleruddannelsen: Klik her
• Mureruddannelsen: Klik her
• Teknisk designeruddannelsen: Klik her
• Transport & logistikuddannelserne: Klik her
• Elektrikeruddannelsen: Klik her
Lønrefusion fra arbejdsgivernes elevrefusion (AER)
Når en elev skal på skoleophold, yder AER lønrefusion til din virksomhed og tilskud til befordringsudgifter, hvis elevens samlede vej til og fra skole er mindst 20 km. På Arbejdsgivernes Elevrefusion www.aer.dk har virksomheden mulighed for at hente og/eller udfylde forskellige blanketter samt søge yderligere oplysninger.
Satser for lønrefusion i 2011 - kroner per skoleuge:
|
1. års elever
|
2.180
|
|
2. års elever
|
2.430
|
|
3. års elever
|
2.730
|
|
4. års elever
|
3.060
|
|
Voksen
|
4.210
|
Præmie for EUD-aftaler indgået i perioden 5. november 2009 - 31. december 2010
Ny lov er vedtaget
Du kan søge om præmie og bonus for op til 50.000 kr. pr. uddannelsesaftale.
Uddannelsesaftalerne skal være indgået og startet i perioden 5. november 2009 - 31. december 2010.
Ordningen gælder for arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftaler med EUD-elever og elever med sidestillede uddannelser (erhvervsfisker-, farmakonom- og lokomotivføreruddannelsen).
Udbetaling af præmie og bonus
-
Præmien bliver udbetalt i prøvetiden hver gang eleven har været i praktik i 30 dage. Du kan få 6.000 kr. for hver måned i prøvetiden - dog max 18.000 kr. i alt. Vær opmærksom på at skoleperioder ikke tæller med.
-
Bonus bliver udbetalt, når elevens prøvetid er afsluttet, og uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Udbetalingen sker i 4 rater:
1. rate 90 dage efter prøvetidens udløb
2. rate 180 dage efter prøvetidens udløb
3. rate 270 dage efter prøvetidens udløb
4. rate 630 dage efter prøvetidens udløb.
Hver bonus giver 13.000 kroner - i alt 52.000 kroner.
Skoleperioder tæller ikke med
Skoleperioder i prøvetiden bliver ikke regnet med i opgørelsen af de 30 dage.
Det vil sige, at hvis din elev for eksempel har været på skole i 10 dage i løbet af de 30 dage, kan du først søge om præmie efter 40 dage.
Undtagelser
Hvis uddannelsesaftalen ophører, inden eleven har været i 30 dages praktik, kan du ikke opnå præmie for denne periode.
Du får heller ikke udbetalt præmie, hvis eleven er voksenelev, og du modtager tilskud fra jobcentret efter § 68 stk. 2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Præmie for EUD-aftaler indgået fra og med 15. november 2010
Du har mulighed for at søge om præmie og bonus for op til 70.000 kr. pr. uddannelsesaftale.
Ordningen gælder for arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftaler med EUD-elever og elever med sidestillede uddannelser (erhvervsfisker-, farmakonom- og lokomotivføreruddannelsen).
Mulighed for at vælge mellem bonusordninger
De nye regler om bonus på 52.000 kr. gælder for
- uddannelsesaftaler, der er indgået fra og med den 15. november 2010, og
- uddannelsesaftaler indgået efter den 5. november 2009, hvis prøvetiden ikke er udløbet den 15. november 2010.
Hvis uddannelsesaftalen er indgået i perioden fra den 5. november 2009 til den 31. december 2010, og prøvetiden ikke er udløbet den 15. november 2010, har du mulighed for at vælge mellem den gamle bonus på 32.000 kr. og den nye bonus på 52.000 kr.
Du kan ikke få udbetalt bonus efter begge ordninger for samme aftale.
Uddannelsen skal være påbegyndt senest 3 måneder efter aftalens indgåelse
For uddannelsesaftaler indgået fra og med den 15. november 2010 gælder, at uddannelsen skal være påbegyndt senest 3 måneder efter, at aftalen er indgået. Hvis denne regel ikke er opfyldt, kan du ikke få udbetalt præmie og bonus.
Hvis du vælger, at en uddannelsesaftale indgået i perioden 16. november 2010 til 31. december 2010 skal udbetales med den gamle bonus på 32.000 kr. gælder 3 måneders reglen dog først fra og med den 16. november 2010.
Uddannelsesaftaler med elever fra tredjelande
Uddannelsesaftaler med elever, der er udenlandske statsborgere, vil ikke kunne udløse præmie og bonus, medmindre eleven opfylder betingelserne for at udløse statstilskud i forbindelse med deltagelse i erhvervsuddannelse. Dette gælder for uddannelsesaftaler indgået fra og med den 15. november 2010.
Udbetaling af præmie og bonus
- Præmien bliver udbetalt i prøvetiden hver gang eleven har været i praktik i 30 dage. Du kan få 6.000 kr. for hver måned i prøvetiden - dog max 18.000 kr. i alt. Vær opmærksom på at skoleperioder ikke tæller med.
- Bonus bliver udbetalt, når elevens prøvetid er afsluttet, og uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Udbetalingen sker i 4 rater:
1. rate 90 dage efter prøvetidens udløb.
2. rate 180 dage efter prøvetidens udløb.
3. rate 270 dage efter prøvetidens udløb.
4. rate 630 dage efter prøvetidens udløb.
Hver bonus giver 13.000 kr. - det vil sige 52.000 kr. i alt.
Skoleperioder tæller ikke med i prøvetiden
Skoleperioder i prøvetiden bliver ikke regnet med i opgørelsen af de 30 dage. Det vil sige, hvis din elev har været på skole i fx 10 dage i løbet af de 30 dage, kan du først søge om præmie efter 40 dage.
Undtagelser
- Hvis uddannelsesaftalen ophører, inden eleven har været i 30 dages praktik i prøvetiden, kan du ikke opnå præmie for denne periode.
- Du får heller ikke udbetalt præmie og bonus, hvis eleven er voksenelev, og du modtager tilskud fra Jobcenter efter § 98c-g i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Ansøgningsfrist
Ansøgning om præmie og bonus skal indgives til AER senest 1. år efter, at der er opnået ret til den enkelte præmie og bonusrate.
Sådan søger du
Ansøgning om præmie og bonus for EUD-elever (klik her for at logge på AER selvbetjening, hvor du søger).
Løntilskud for EUD-elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale
Du kan få løntilskud for EUD-elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale.
Elever der har mistet deres praktikplads
Hvis du har en elev, der tidligere har mistet sin praktikplads uden selv at være skyld i det, kan I få løntilskud, når eleven er i praktik. Det kan fx være, hvis arbejdsgiveren er gået konkurs.
Uddannelsesaftalen skal være indgået i perioden den 5. november 2009 til den 31. december 2011.
Hvornår kan du søge om løntilskud, hvis du er berettiget til præmie/bonus efter "den gamle" ordning.
Du kan først søge om løntilskud 5 måneder efter prøvetidens udløb. Det vil sige normalt 8 måneder efter, at uddannelsen er begyndt.
Hvis der er et skoleophold i prøvetiden, bliver prøvetiden tilsvarende forlænget.
I de første 7 måneder kan du søge om præmie og bonus.
Hvornår kan du søge om løntilskud, hvis du er berettiget til præmie/bonus efter "den ny" ordning.
Du kan først søge om løntilskud 8 måneder efter prøvetidens udløb. Det vil sige normalt 1 år og 1 måned efter, at uddannelsen er begyndt.
Hvis der er et skoleophold i prøvetiden, bliver prøvetiden tilsvarende forlænget.
Sådan søger du
Du kan søge om løntilskud på AER selvbetjening fra juli 2010.
Hvor ofte kan du søge
Du kan søge om løntilskud for hver måned, eleven er i praktik.
Perioden, du søger for, skal være udløbet.
Skolen afgør om det er uforskyldt
Det er skolen, der afgør om eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale.
Udbetaling af løntilskud
Løntilskuddet kan udbetales for praktikperioden efter de første 8 måneder af uddannelsen jf. "den gamle" ordning og efter 1 år og 1 måned, jf. "den ny" ordning. Tilskuddet er 60 pct. af AER's refusionssatser.
Tilskuddet bliver givet i forlængelse af præmie og bonus.
Under skoleophold får du almindelig lønrefusion.
Skoleperioder
Skoleperioder er ikke omfattet af ordningen. Det vil sige, at du her får almindelig lønrefusion og evt. befordringstilskud.
Undtagelser
- Du kan ikke få udbetalt løntilskud, hvis eleven er voksenelev, og du modtager tilskud fra Jobcenter efter § 68 stk. 2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
- Du kan heller ikke få løntilskud for elever i perioder, hvor du har ret til dagpengerefusion fra kommunen for udbetaling af løn under sygdom og barsel.
Forældelse
Løntilskudperioderne bliver forældet efter et år. Derfor skal du have søgt løntilskud for fx januar 2010 inden januar 2011.
Tilskud til voksenlærlinge
Indgå en uddannelsesaftale med en ufaglært medarbejder eller en ledig. Personen skal være over 25 år og ikke have uddannelse i forvejen. Så er du med til at sikre, at der er den nødvendige faglærte arbejdskraft fremover. Du kan få tilskud hvis ansættelsen sker inden for et fag, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.
Hvilke fag og uddannelser kan der ydes tilskud til?
- De fire beskæftigelsesregioner afgør, hvilke fag og uddannelser, der kan ydes tilskud til ud fra forholdene på det regionale arbejdsmarked.
Find listerne over fag og uddannelser, der kan ydes tilskud til på beskæftigelsesregionernes hjemmesider:
Fordelene er
- Du får tilskud på 30 kr. i timen til voksenlærlingens løn i praktikperioderne i de første 2 år af uddannelsen. Du skal selv betale hvad der svarer til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget.
- I skoleperioderne er der mulighed for at få tilskud fra AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion).
Sådan gør du
- Kontakt den relevante erhvervsskole for at få din virksomhed godkendt som praktiksted og for at afklare, hvor lang tid den kommende voksenlærling skal være under uddannelse.
- Indgå en uddannelsesaftale med den pågældende.
- Kontakt dit lokale jobcenter for at få et ansøgningsskema tilsendt. Eller hent det på job
|