» Virksomheder  » Voksenelev/lærling
 

Hvis eleven er fyldt 25 ved uddannelsesaftalens indgåelse, kan der laves et voksenlærlinge-/elevforhold.


Det betyder reelt ikke noget for uddannelsen, bortset fra at eleven har mulighed for at gennemføre uddannelsen på kortere tid, hvis vedkommende har relevant erhvervserfaring, så der kan gives merit for en del af praktiktiden. Det er det faglige udvalg for uddannelsen, der giver merit for dele af uddannelsen og skolen, der giver merit for skoleophold. Desuden er der muligheder for højere lønrefusion og tilskud i praktiktiden.

Der er især 2 ting, I som virksomhed skal være opmærksom på i forbindelse med ansættelse af elever over 25 år:

1. Når du uddanner vokseneleven/lærlinge er lønnen højere, men du kan søge om forhøjet lønrefusion fra AER. Blanketten, du skal bruge for at søge AER om forhøjet lønrefusion, kan du finde her: Klik her. Praktikpladskonsulenten er behjælpelig med denne opgave.

2. Desuden er der særlige tilskud til voksenelever/lærlinge inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Tilskuddet er på 30 kr. i timen i praktikperioderne.
Betingelserne for at få tilskud er:

  1. Eleven skal være fyldt 25 år ved aftalens indgåelse
  2. Uddannelsen skal være på den positivliste, Beskæftigelsesregionen sender ud. Virksomheden skal betale en løn, der mindst svarer til den laveste løn, som en ikke-faglært lønmodtager er berettiget til inden for det pågældende område.
  3. Ansøgning om tilskud skal indsendes, senest 1 måned efter at uddannelsesaftalen er indgået.
  4. Tilskuddet bevilges i de første 2 år af uddannelsesaftaleperioden.
  5. Ansøgningen sendes til jobcentret i den kommune, hvor din virksomhed ligger.
  6. Ansøgningsskema fås hos jobcentret eller på dette link: Klik her.


Mere om voksenlærlingeordningen samt adresser på lokalt jobcenter findes på:
Klik her.

 

 


 

Grønne fodspor Mest læste